Hvad er en karriererådgiver? Er det sådan én, du har brug for – for at komme videre?

At se andres potentiale – det er mit talent!

Mit navn er Grith Lygum – det er mig, der er kvinden bag Kickstart Din Karriere.

 

Jeg har siden 2008 arbejdet i beskæftigelses-regi med arbejdsmarkedet, rekruttering og jobsøgning – og har været i flere forskellige jobcentre – og hos private aktører på området. Sammenlagt 10-12 års erfaring med alle typer målgrupper af ledige.

I 2017 begyndte jeg at freelance ved siden af mit fuldtidsarbejde – og det var de første spæde skridt, til det der nu er Kickstart Din Karriere.

Jeg har selv gået den slagne vej som jobsøgende – og er en praktiker – der ønsker at give jer ledige og jobsøgende alle de bedste redskaber med på vejen.

Som nyuddannet cand mag i Litteraturvidenskab i 2005 kunne jeg ikke finde job – og dengang var der ingen hjælp at hente – på arbejdsformidlingen blev jeg testet til at have gode kompetencer for et job som JOBKONSULENT. Jeg rystede på hovedet – men dette skulle jo vise sig, at blive virkeligheden – og rumme meget sandhed. Jeg har evner og styrker indenfor det at kunne lytte til mennesker – og kunne se deres potentiale – og lægge en handleplan/ en strategi, der får dem videre.

Dog kom jeg i 2008 efter en barsel i løntilskud i et Jobcenter – og så gik det helt af sig selv – jeg havde evner på området og min interesse blev skærpet.

Herfra har jeg været kommunikations-medarbejder, administrativ medarbejder, jobvejleder/ virksomhedskonsulent, mentor, koordinerende sagsbehandler og jobkonsulent. Alt sammen i en lovgivning og i et system, der var svært at finde de mest optimale løsninger i – de blev så at sige hæmmet. Derfor har jeg skabt Kickstart Din Karriere – hvor jeg for alvor ønsker at kunne finde de rigtig løsninger på min egen måde – det har min tid som freelancer vist mig, at der er store resultater og effekter i.

Imellem det hele har jeg selv prøvet at måtte opsige stillinger, fordi der var dårlige ledelse og mistrivsel, jeg har ledt frustreret efter job, for at finde min rette hylde igen, jeg har været sygemeldt med stress, stået opsagt efter en konkurs og mistet min arbejdsidentitet. Har sågar oplevet en arbejdsplads, hvor medarbejderne fik lov til at overrule chefen og chikanere. Jeg har prøvet det hele – og jeg er med dig. Jeg forstår nøjagtig, hvad du går igennem – for jeg har gået vejen selv.

Tak fordi du læste med så langt.

“Vi har alle talent – der skal bare være spotlight på det!”

 

Er der nogen, der sætter spotlight på dine talenter? Eller hjælper dig med at opdage dem?

 

Håber at måtte sætte spotlight på dine talenter og hjælpe dig i job.

Grith Lygum/ Kickstart din Karriere